Metoder
Social færdighedstræning
Social færdighedstræning er en pædagogisk metode til udvikling og fastholdelse af sociale færdigheder. Det overordnede mål med metoden er at bedre barnets forståelse af signaler fra andre mennesker, og hvordan man kan reagere i forskellige sociale situationer. Metoden skal gerne træne det enkelte barns sociale funktionsniveau på trods af, eller med de eventuelle diagnoser eller udfordringer, barnet har med sig.
Da alle vores forløb kører på gruppebasis, bruger vi også gruppen som et rum, hvor børnene sammen med den voksne kan blive bedre til at forstå, hvad der sker i samspillet med andre mennesker. Når vi laver aktiviteter, der er lidt udfordrende, og lidt uhyggelige, og som kræver samarbejde, så øver børnene sig i at støtte hinanden, rumme forskelligheder, have tålmodighed, udtrykke sig præcist og venligt, lytte til andre – alt sammen sociale færdigheder.
Aktiviteter udvælges, så de lægger op til, at de bliver bedre og bedre, desto mere man lykkes med at samarbejde og bakke hinanden op. Bagefter kan man snakke om, hvad der virkede godt. Sommetider inddrages visuelle redskaber, når en voksne skal vise et barn, hvad der sker i samspillet, eksempelvis piktogrammer eller tegninger over handlingskæder.
Adventure Therapy
Adventurebaseret pædagogik som defineret af Gass, Gillis, and Russell (2012) er “den målrettede anvendelse af spændingsskabende oplevelser, udført af professionelle behandlere, oftest I naturen, hvor klienten aktiveres kropsligt og kinæstetisk både på det kognitive, emotionelle og sociale niveau.”
Metoden tager afsæt i Wilderness & Adventure Therapy programmer udlandet. I USA, Australien og dele af Europa har man gennem de sidste 50 år praktiseret og forsket i udendørs interventionsforløb med henblik på rehabilitering, socialisering, terapi, selvtillidstræning, og behandling for en lang række psykiske problemer, herunder traumer, depressioner, angst, opmærksomhedsforstyrrelser og adfærdsforstyrrelser. I USA er Outward Bound-bevægelsen i dag en udbredt og stærkt gennemprøvet behandlingsform til forebyggelse af kriminalitet hos
unge, misbrugsbehandling, og resocialisering af krigsveteraner. I Australien står Adventure & Wilderness Therapy som en bredt anerkendt, manualbaseret 6-8 ugers terapiforløb, der kræver certificering, og som er særdeles effektivt til at motivere og fremme en adfærdsændring hos unge mennesker.
Vores anvendelse af metoden baserer sig på Teori og evidens fra Dr. Michael Gass PhD, psykolog H.L. Gillis, PhD, og Keith Russel, PhD, samt Dr. Simon Crisp BA, DipEdPsych, MPsych, DPsych, MAPS MACPA, er en af ledende forskere inden for den internationale Adventure og Wilderness Therapy, og har siden 1992 været leder af et klinisk behandlingsprogram på Austin Hospital i Australien og den internationale akkrediteringsordning af WAT Wilderness Adventure Therapy.
Adventurebaseret pædagogik (ABP) har dokumenteret effekt overfor personer der lider af langtidseffekterne af traumer, herunder både omsorgssvigtede børn, torturofre og krigsveteraner – i det adventurebaseret pædagogik udspiller sig i et setting, hvor fokus ikke er på selve interventionen, men på et fælles tredje – en aktivitet. På den måde kan det at tale om aktiviteten som en behandling doseres, og tilpasses hele tiden, alt efter de signaler klienten sender om, hvor parat hun eller han er til at være i en intervention.
ABP har dokumenteret effekt på misbrugere, idet der er en miljøterapeutisk effekt alene i at være i et helt andet miljø, at være kropsligt aktiveret, at blive naturligt træt og sulten, og at få nogle af de samme effekter som stoffer i nogle tilfælde har haft, ad en mere naturlig vej.
ABP har dokumenteret effekt på unge kriminelle, der har store forbehold overfor socialpædagogisk intervention. De kan starte med at tilvælge aktiviteten, og respektere behandleren som instruktør, og efterhånden i deres eget tempo lade instruktøren indtage en behandlerrolle. Der er dokumentation for, at ABP kan højne selvtillid, give bedre mestringsstrategier overfor udfordringer og ukendte situationer, forbedrer sociale skills, samarbejdsevner og tillid i gruppen, problemløsningsfærdigheder, samt at ABP kan fungere som metode overfor personer der har en lav startmotivation.
Metoderne i praksis
Social færdighedstræning
Gruppen er et rum, hvor børnene sammen med den voksne kan blive bedre til at forstå, hvad der sker i samspillet med andre mennesker. Når vi laver aktiviteter der er lidt udfordrende, og lidt uhyggelige, og som kræver samarbejde, så øver børnene sig i at støtte hinanden, rumme forskelligheder, have tålmodighed, udtrykke sig
præcist og venligt, lytte til andre.
Børnene skal gerne opdage og mærke, at de kan nå længere og have det bedre, når de arbejder sammen og støtter hinanden.
Vores mobbe-, klike- og kærestepolitik er også en del af den sociale færdighedstræning på feriekolonien.
Miljøterapeutisk princip
Vi tilpasser børnenes omgivelser til det, gruppen og den enkelte kan kapere, vokse og trives i. Der findes sunde og mindre sunde miljøer for børnenes gode udvikling, og pædagogerne er til enhver tid parat til at tage en individuel vurdering og begrundelse for det miljø, der skabes rundt om barnet. Derfor spiser vi både sund mad og bevidst placerede lækkerier efter succesoplevelser, og derfor arbejder vi både på at få børnene ”væk fra skærmen”, og med ”skærmtid” som en måde at slappe af på.
Adventurebaseret pædagogik
Mikroeventyr hver weekend
Der afholdes hver weekend udendørs aktiviteter, projekter og ”mikroeventyr” i feriekolonien. Aktiviteterne planlægges i en årskalender, og forberedes inden weekenden starter. Gruppens medlemmer informeres om den kommende weekends ”mikroeventyr” igennem invitationer. Disse aktiviteter afholdes ikke kun for sjov, men er nøje udvalgt og tjener et behandlingsmæssigt formål.
Metoden går ud på, at den voksne på en gennemtænkt og sikker måde tilvejebringer forbedringer i den enkeltes sociale og psykiske funktionsniveau, ved at gennemføre aktiviteter, der skal indeholde: spænding, udfordring, succesoplevelser, evaluering og tryghed.
Mange af aktiviteterne vil foregå udenfor og i naturen, men adventure therapy er ikke identisk med friluftsliv – aktiviteter kan lige så godt foregå i en trampolinpark, en svømmehal eller lignende. Det afgørende er, at børnene får en markant oplevelse, der kan danne grundlag for samtale efterfølgende.
”Mikroeventyrene” er noget, børnene opmuntres til at deltage i, men er helt frivillige, og der vil samtidig være mulighed for at hygge sig i basen og lave noget sjovt dér, hvis man ikke er i humør til spænding og eventyr.
For at basere vores aktiviteter på en professionel vurdering, og ikke bare tilfældige faktorer, har vi oversat den oprindelige GRABBS model til assessment af terapeutiske aktiviteter, der er bredt anvendt i amerikanske aktivitetsbaserede terapiformer. GRABBS-modellen blev udviklet af Schoel, Prouty og Radcliffe, 1988, og går ud på, at man inden udvælgelse af adventure-aktivitet, evaluerer gruppen på følgende parametre, som vi til dagligt forkorter til akronymet MAFU (udviklet efter ”GRABBS” af Schoel, Prouty, Radcliffe 1988):
M
Mål
Hvilke(t) mål har vi pædagoger lige nu for de enkelte børn og deres samspil, sociale færdigheder og deres personlige udvikling?
A
Affekt
Hvordan har gruppen det lige nu? Er der overskud/underskud af energi? Er relationen mellem dem stærk/skrøbelig/fraværende? Er deres indstilling til hinanden venlig, konkurrerende, fjendtlig, nysgerrig, usikker?
F
Fysik
En generel scanning af gruppens form, muskelstyrke, udholdenhed, motoriske niveau. Kan de løfte hinanden? En rygsæk? Kan de svømme? Hvor langt kan de gå? Er de velhydreret og mætte, veludhvilede, etc.?
U
Udviklings-stadie
Udviklingsstadie: Hvor er gruppen henne i deres forløb. Har de lært at omgås svære udfordringer, hinandens uoverensstemmelser, og egne begrænsninger, eller er det stadig nyt for dem?
Herefter planlægges aktiviteten, så den lever op til SUNSET, som er følgende krav:
S
Spænding
Deltageren skal opleve, at succes ikke er garanteret. Deltagerne skal opleve aktiviteten som tilpas ukendt for at aktivere læring og nysgerrighed.
U
Udfordring
Alt efter temperament og kondition skal alle børn gerne aktiveres fysisk og mentalt. Målet er, at de er trætte og sultne om aftenen.
N
No-fail
Alle skal kunne opleve succes med aktiviteten uanset forudsætninger.
S
Social
Aktiviteten skal bygge på og styrke den enkeltes sociale færdigheder, og gruppens samarbejde.
E
Evaluering
Det er ikke nok, at vi gennemfører gode aktiviteter – for at aktiviteterne bliver løftet til behandling, er det vigtigt at den voksne bagefter kan sætte oplevelserne i et perspektiv sammen med børnene, at man kan snakke om, hvad der skete, og hvordan de enkelte deltagere bidrog.
T
Tryghed
Den voksne skal altid have tilpas erfaring med sporten og gruppen til at føle sig sikker i gennemførelsen. Går en aktivitet over gevind, afbrydes den. Sikkerhed prioriteres over alle andre hensyn. Samtidig med at børnene gerne må udfordres på deres færdigheder, skal alle børn til enhver tid vide, at de er i gode hænder, at de kan takke nej til at prøve, afbryde eller prøve igen senere.
Fra oplevelse til narrativ
Efter et eventyr/en aktivitet snakkes der altid om, hvad der skete, hvilke samspilstemaer der kom i spil i løbet af dagen, hvem der har klaret noget, og der virkede godt. Det er en vigtig del af adventurbaseret pædagogik, at pointerne med behandlingen, fx det at man er sprunget over sin egen skygge, at man har taget ansvar, at man har turdet noget, at man har draget omsorg, eller at man har lært af en fejl, også bliver gjort meget synligt og visuelt bagefter, og at det bliver oversat fra en enkeltstående episode, til en generel færdighed og en almengyldig situation, som barnet kan møde andre steder i livet.
Der kan eksempelvis laves en aftensamling med en symbolsk kåring af ”dagens helt”, evt. med en symbolsk vandrepokal. Det er ikke fastlagt i detaljer, hvordan succeser og læringssituationer oversættes og gøres synlige – et er til dels noget, der sker i den enkelte gruppe. Men det er en del af ansvaret hos pædagogen at finde en måde, hvordan gruppen bagefter kan tale om succeserne, og hvordan de kan oversættes til noget mere generelt.
